Caféaften for efterladte efter selvmord – Rønne, Bornholm

Efterladte efter selvmord, Cafégruppe Bornholm inviterer til to caféaftener i vinteren 2027, hvor der er plads til samtale, refleksion og fællesskab med andre, der har mistet et menneske til selvmord.
Begge aftener tager udgangspunkt i de tanker, spørgsmål og følelser, der kan følge med et selvmordstab. Sammen skaber vi et trygt rum, hvor der er plads til at dele sine oplevelser – men også til blot at lytte.
Sted: Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1, 3700 Rønne. Vi skal være i lokale 2.
Vi mødes hver anden måned her på Bornholm, indtil vi har lidt flere ressourcer. Følgende datoer er aftalt: 27. januar og 31. marts kl. 19.00 – 21.00. Loucas Bogø er oplægsholder begge aftener.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til to aftener med nærvær, genkendelse og fællesskab.
- Onsdag d, 27. januar er overskriften: At miste et menneske til selvmord – de ubesvarede spørgsmål.
- Onsdag d. 31. marts er overskriften: At leve videre med det, vi aldrig får svar på.
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – v. cafégruppen.
Vi giver ordet til Loucas Bogø
At leve videre med det, vi aldrig får svar på.
Nogle spørgsmål får vi måske aldrig svar på. Hvordan finder man en måde at leve videre med tvivlen, savnet og alt det uafklarede?
Denne aften sætter vi fokus på, hvordan man kan finde plads til de ubesvarede spørgsmål og samtidig langsomt finde fodfæste i livet igen.
Lidt om Loucas Bogø:
- Loucas Bogø er 62 år og uddannet socialpædagog, psykoterapeut, sexolog, stresscoach og chok- og traumeterapeut.
- Loucas har gennem mange år arbejdet inden for socialpsykiatrien som socialpædagog og har sideløbende haft klienter i egen praksis.
- Loucas vil stå for begge caféaftener og bidrage med faglige perspektiver og refleksioner omkring de temaer, vi sammen tager op.
Læs mere: https://slipstress.nu/index.html
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Der serveres kaffe/te med snack og lidt frugt.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
Alle er velkomne!
Link til: Caféaften for efterladte efter selvmord – Rønne, Bornholm - Efterladte.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 31. marts 2027 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 28. marts 2027 kl. 18:00
Sted
Rønne Bibliotek
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Arrangør
Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf. +45 24234475
info@efterladte.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Arbejdet med arrangementer bliver meget nemmere og meget mere sikkert, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Landsforeningen for efterladte efter selvmord bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser