Caféaften for efterladte efter selvmord med oplæg: At skrive sig gennem sorgens landskab – Aalborg

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland inviterer caféaften med oplæg: At skrive sig gennem sorgens landskab v. Christina Svensk Møller Bleeg
Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i et mødelokale på 1. sal (der er elevator)
Program for aftenen er:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen.
Herefter giver vi ordet til Christina Svensk Møller Bleeg
At skrive sig gennem sorgens landskab
At blive efterladt efter selvmord er at stemple ind i en ny verden og bevæge sig rundt i et nyt landskab. Det kan føles ensomt at stå midt i den oplevelse. Derfor kan det være en trøst at spejle sig i andre pårørendes fortællinger.
Christina mistede sin far til selvmord og har efter mange år skrevet bogen Den dag du døde, som sætter ord på skyld, skam, ensomhed og de mange følelser, man kan stå tilbage med. Men også på håb, mening og trøst, som man kan finde bl.a. i fællesskabet med andre pårørende.
Christina vil læse op fra bogen og fortælle om, hvordan det er at miste, samt hvordan det er at bruge sproget i forsøget på at forklare det ubegribelige, som selvmordet er.
Desuden vil et par digte fra bogen være afsæt for en fælles samtale.
Christina fortæller om sig selv: Jeg mistede min far for 18 år siden, da jeg var 25 år. Jeg var med til at holde et oplæg i Herning i 2023. Dengang var det med tekst og tegninger. Jeg er uddannet lærer og underviser bl.a. i dansk og kristendom. Og jeg skriver tekster.
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Der serveres kaffe/te og kage.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
Alle er velkomne!
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 8. april 2027 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 6. april 2027 kl. 18:00
Sted
De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35, Vejgaard Bibliotek
9000 Aalborg
Arrangør
Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf. +45 24234475
info@efterladte.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
At bruge NemTilmeld til arrangementerne er lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Landsforeningen for efterladte efter selvmord bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser