Caféaften med oplæg: Når et selvmord rammer – sorg, traume og vejen tilbage til sig selv – Aalborg

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, inviterer til caféaften oplæg ved traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl
Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i et mødelokale på 1. sal (der er elevator)
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen.
Vi giver ordet til Anna Mette Strøm Dahl
Når et selvmord rammer – sorg, traume og vejen tilbage til sig selv
Når vi mister et menneske til selvmord, kan sorgen være kompleks og påvirke os på mange forskellige måder. Der kan opstå tanker, reaktioner og følelser, som kan være svære at forstå – både for os selv og for dem omkring os.
Anna Mette Strøm Dahl har selv mistet sin bror til selvmord og arbejder til daglig som traumeterapeut, ergoterapeut og certificeret EFT-underviser. I dette foredrag deler hun både sin personlige erfaring og sin faglige viden om, hvad der kan ske med os, når vi udsættes for en voldsom hændelse.
Vi ser på, hvordan traumatiske oplevelser kan påvirke vores tanker, følelser, krop og nervesystem, og på de reaktioner, der kan følge efter et selvmordstab.
Undervejs introduceres EFT (Emotional Freedom Techniques) som et redskab til nænsomt at arbejde med følelsesmæssig og kropslig belastning. Der vil være mulighed for at prøve en enkel øvelse sammen.
Et foredrag om sorg, traume og afmagt – men også om, hvordan vi kan finde måder at være med det, der er sket, og passe på os selv undervejs.
Læs mere:
Link til hjemmeside: https://traumeterapeuten.dk/
Link til blogindlæg: https://traumeterapeuten.dk/sorg-efter-selvmord/
Der vil i løbet af aftenen være tid til diskussion og samtale om det, der fylder hos os lige nu.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
Der serveres kaffe/te og kage.
Alle er velkomne!
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 11. februar 2027 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 9. februar 2027 kl. 18:00
Sted
De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35, Vejgaard Bibliotek
9000 Aalborg
Arrangør
Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf. +45 24234475
info@efterladte.dk
Denne side er lavet i NemTilmeld
Slip for konstant at opdatere deltagerlisten. Det sker automatisk – uden at løfte en finger.
Prøv selv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement – også selvom du ikke er en haj til IT.
PS: Du ser denne reklame, fordi Landsforeningen for efterladte efter selvmord bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser