Caféaften med oplæg “Når børn og unge mister til selvmord” – Aalborg

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, inviterer til caféaften med oplæg ved Sofie Langagergaard om hendes kandidatspeciale fra psykologistudiet ved AAU i 2026: Når børn og unge mister til selvmord.
Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i mødelokale Salen på 1. sal (der er elevator)
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen
I februar 2026 hjalp vi Sofie Langagergaard med at efterlyse interviewpersoner til kandidatspeciale om oplevelsen af at være efterladt barn eller ung til en forælder, der har begået selvmord. Sofie vil fortælle om specialets væsentligste fund.
Når børn og unge mister til selvmord: En kvalitativ undersøgelse af børn og unges sorgoplevelser efter forældretab – Oplæg v. Sofie Langagergaard.
Formålet med specialet var at undersøge, hvordan børn og unge oplever sorgen efter at have mistet en forælder til selvmord. Specialet bygger på empiri fra fire semistrukturerede interviews med børn og unge i alderen 11-14 år, der har mistet en forælder til selvmord inden for det seneste halvandet år.
Dialog om aftenens emne.
Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.
Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.
Der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek, se bogliste http://efterladte.dk/litteratur/. Samlingen er efterhånden så stor, at det er umuligt at have alle med. Er der en bestemt bog du gerne vil låne, så send en mail til: nordjylland@efterladte.dk
Der serveres kaffe/te og kage.
Afrunding – Farvel og tak for i aften.
Alle er velkomne!
Link: Caféaften med oplæg "Når børn og unge mister til selvmord" - Aalborg - Efterladte.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 8. oktober 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 18:00
Sted
De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35, Vejgaard Bibliotek
9000 Aalborg
Arrangør
Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf. +45 24234475
info@efterladte.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Landsforeningen for efterladte efter selvmord bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser