Caféaften med oplæg om kandidatspeciale – Aalborg

 

Efterladte efter selvmord, Lokalkreds Nordjylland, inviterer til caféaften med oplæg ved psykologerne Victoria Toft og Emilie Nielsen, om deres kandidatspeciale fra psykologistudiet ved AAU i 2025, og hvordan de arbejder på et borgerforslag om sorgorlov ved tab af ældre børn.

Sted: De Frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg. Vi skal være i mødelokale Salen på 1. sal (der er elevator)

Program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen

Mit barns sidste valg – En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser efter et barns selvmord – Oplæg v. psykologerne Victorie Toft og Emilie Nielsen.

Deres vejleder sagde, at de skulle være glade, hvis det lykkedes dem at finde en enkelt, som ville interviewes. Efter et opslag i vores Facebook-gruppe fik Victoria og Emilie næste 20 henvendelser fra efterladte! De udvalgte 5 og har skrevet deres speciale fra psykologi-studiet om forældre, som har mistet til selvmord.

Emilie og Victoria kommer i februar og holder oplæg om specialets fund og hvordan de arbejder på et borgerforslag om sorgorlov ved tab af ældre børn.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Vi håber, du møder op til en uformel snak med andre, der har mistet til selvmord.

Der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek, se bogliste http://efterladte.dk/litteratur/. Samlingen er efterhånden så stor, at det er umuligt at have alle med. Er der en bestemt bog du gerne vil låne, så send en mail til: nordjylland@efterladte.dk

Der serveres kaffe/te og kage.

Afrunding – Farvel og tak for i aften.

Alle er velkomne!

Link til: Opslaget

Information om arrangementet

Dato og tid Torsdag d. 5. februar 2026 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 3. februar 2026 kl. 18:00

Sted De Frivilliges Hus Aalborg
Hadsundvej 35, Vejgaard Bibliotek
9000 Aalborg

Arrangør

Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf. +45 24234475
info@efterladte.dk

Hop til start tilmelding