Hop til hovedindholdet

Landsforeningen for efterladte efter selvmord logo

Caféaften med oplæg: Sorgens ansigter – Aabenraa

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Tirsdag d. 7. april 2026 kl. 18:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 5. april 2026 kl. 18:00

Sted

Aabenraa Selvhjælp, Kystvej 36 A, 6200 Aabenraa Aabenraa Selvhjælp
Kystvej 36 A
6200 Aabenraa

Caféaften med oplæg: Sorgens ansigter – Aabenraa

Vis lignende arrangementer


Beskrivelse af arrangementet

 

Efterladte efter selvmord, Cafégruppe Aabenraa, inviterer til cafémøde med oplæg: ”Sorgens ansigter” v. Dorte Prang

Sted: Aabenraa Selvhjælp, Kystvej 36 A, 6200 Aabenraa

Der er kommet interesse for at etablere lokalt arbejde i Aabenraa for efterladte efter selvmord. I samarbejde med Aabenraa Selvhjælp og de lokale frivillige, Christina Løtzsch og Helle Lindberg, arrangeres der nu cafémøder den første tirsdag i hver måned. De kommende møder vil finde sted på følgende datoer: 13. januar, 3. februar, 3. marts og 7. april 2026. Formålet med møderne er at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor deltagerne kan finde støtte, samvær og en mulighed for at dele deres oplevelser.

Program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved Christina og Helle

Oplæg ved Dorte Prang med overskriften: Sorgens ansigter

Dorte Prang mistede i 2004 sin søn, Søren, på 22 år, som tog sit eget liv. I sit foredrag tager hun udgangspunkt i sin egen oplevelse af at miste, og fortæller om sorgens mange ansigter, og hvordan man kan skabe et liv igen, trods savnet og sorgen. En vej ud af mørket, hvor der opstår andre farver end bare sort. Lykken får en anden farve på vejen tilbage til livet og kærligheden. I foredraget vil Dorte Prang også beskrive omgivelsernes måde at reagere/ikke reagere på og hvordan man kan støtte op omkring den sørgende.

Dorte Prang er clairvoyant og erhvervsrådgiver, læs mere: https://dorteprang.dk

Dorte udgav i august 2023 bogen “Livets fodspor”. Livets fodspor er en personlig, autentisk og bevægende fortælling, som tager udgangspunkt i smerten ved at miste sin søn, som valgte det jordiske liv fra, og hvordan livet, på et splitsekund, rykkes itu, og alle de ikke placerbare følelser, der efterfølgende melder deres ankomst, men stille og roligt også hvordan lyset igen blev tændt, da sønnens tilstedeværelse, blev mærkbar. Læs mere: Bog – Livets fodspor | Dorte Prang

Debat om Dortes oplæg.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.

Cafémøderne er tavshedspligtige samtalerum faciliteret af frivillige, der medvirker til respektfuldt og ligeværdigt samvær.

Der serveres kaffe/the.

Afrunding – Farvel og tak for i dag.

Alle er velkomne!

Link til: Caféaften med oplæg: Sorgens ansigter – Aabenraa - Efterladte.dk

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf: +45 24234475
info@efterladte.dk

Kontaktinformation til arrangør

Landsforeningen for efterladte efter selvmord
Tlf: +45 24234475
info@efterladte.dk