Lokalkreds Thy inviterer til caféaften med foredrag v. sognepræst og psykoterapeut Hanne Svensmark.

Sted: Frivillig Thy, Nytorv 8, 7700 Thisted

Program:

Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved bestyrelsen

”Om at huske, hvem den anden er” – Foredrag v. sognepræst og psykoterapeut Hanne Svensmark.

Når vi har mistet til selvmord, kan det indimellem føles som om vi også har mistet adgangen til at huske, hvem han eller hun var før tabet.

Men den vi savner, er så meget mere end den måde livet endte på.

Denne aften vil Hanne Svensmark sætte fokus på, hvordan man kan generobre alle minderne og hvorfor det kan være hjælpsomt i sorgen.

Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.

Her er det OK at tale om sorgen, savnet og de svære følelser.
Det der tales om, er i fortrolighed mellem deltagerne.

Der serveres kaffe/the med kage og frugt. Deltagere i vore arrangementer betaler 30 kr., som delvis dækning af vore udgifter.

Afrunding – Farvel og tak for i aften.

Alle er velkomne! 

Link til: Caféaften: Om at huske, hvem den anden er – Thisted - Efterladte.dk