
Landsforeningen for efterladte efter selvmord inviterer til cafémøde med temaet: Højtider og mærkedage, oplæg ved Torben Jensen, præst og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen
Sted: Aabenraa Selvhjælp, Kystvej 36 A, 6200 Aabenraa
Der er kommet interesse for at etablere lokalt arbejde i Aabenraa for efterladte efter selvmord. I samarbejde med Aabenraa Selvhjælp og de lokale frivillige, Christina Løtzsch og Helle Lindberg, arrangeres der nu cafémøder den første tirsdag i hver måned. De kommende møder vil finde sted på følgende datoer: 2. september, 7. oktober, 4. november og 2. december 2025. Formålet med møderne er at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor deltagerne kan finde støtte, samvær og en mulighed for at dele deres oplevelser.
Program:
Velkomst og kort præsentation af deltagerne – ved Christina og Helle
Cafemøde med temaet: Højtider og mærkedage – Oplæg ved Torben Jensen, Aarhus, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen.
Nogle tidspunkter eller datoer kan få en hel særlig betydning, når en af vores kære har taget sit eget liv. Det kan være juleaften eller et helt andet tidspunkt.
Den første fødselsdag eller den dato, det skete. De særlige tidspunkter kan også vække glade minder frem. Lad os mødes og lytte til hinanden.
Vi kan evt. dele os op i grupper afhængig af, hvem vi har mistet.
Debat om dagens oplæg, samtale og samvær.
Vi lægger op til et par timers samvær og samtale med andre efterladte efter selvmord.
Cafémøderne er tavshedspligtige samtalerum faciliteret af frivillige, der medvirker til respektfuldt og ligeværdigt samvær.
Der serveres kaffe/the.
Afrunding – Farvel og tak for i dag.
Alle er velkomne!
Link til: Cafémøde med temaet: Højtider og mærkedage – Aabenraa - Efterladte.dk