
Lokalkreds Nordjylland inviterer til caféaften med film – Sandheden om et selvmord
Aftenens program: Filmaften – Sandheden om et selvmord
I Sandheden om et selvmord gives eksempler på to vidt forskellige måder at håndtere selvmord. Temaerne er konfrontation med sandheden, også den sandhed, der kan gå forud for et selvmord, f.eks. misbrug eller psykisk sygdom. Hvordan fortæller man børn sandheden – og hvad sker der, hvis man ikke får sandheden at vide? Andre temaer er at se den afdøde, omgivelsernes reaktion på sandheden, hjælpen fra skolen – og at begynde et nyt liv.
Debat om filmen – Samtale og samvær, og der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek, se bogliste http://efterladte.dk/litteratur/. Samlingen er efterhånden så stor, at det er umuligt at have alle med. Er der en bestemt bog du gerne vil låne, så send en mail til: nordjylland@efterladte.dk
Der serveres kaffe/te og kage.
Alle er velkomne!
Se opslag: Caféaften med film - Aalborg - Efterladte.dk